Til den nysgerrige
Medierne har på det seneste begyndt tale meget om Bitcoins store strømforbrug ofte med et budskab om at det er skadeligt for klimaet. Det er korrekt Bitcoin bruger meget strøm, men noget som jeg bemærkede, var at der blev tegnet et meget negativt billede af Bitcoin som denne strømslugende magic money uden nogen reel funktion. Ved ikke om det er mediernes intention at tegne dette billede, om de er uniformerede eller blot prøver at lave en god click-bate artikel.
Der mangler i mine øjne en del kontekst i denne debat, så lad os forsøge at tage et dybere kig ind i Bitcoins strømforbrug, sætte det i kontekst i forhold til guldproduktion og banksystemet, og prøve at forstå, hvad alt den strøm så bruges til.
Bitcoins strømforbrug og formål
Præcist hvor meget energi Bitcoin-netværket bruger, afhænger af hvem du spørger. Cambridge University påstår at det samlede årlige elforbrug for Bitcoin-netværket er 127,70 terawatt-timer, svarende til Argentinas forbrug, mens Digiconomist anslår, at netværketsforbrug er på 79,63 terawatt timer, hvilket svarer til Chiles forbrug.
En teknologi, som forbruger den samme mængde energi som et helt land, lyder alarmerende, men er ikke noget nyt. Internettet står på verdensplan for 10% af strømforbruget, svarende til flyindustrien. Cloudservice er den værste her, som fx er det som bruges når du ser Netflix eller Youtube. Youtube alene bruger 243,6 Tera Watt timer, dobbelt så meget som Bitcoin.
Så tænker du nok, jamen Youtube kan jeg bruge til noget? Man kan jo ikke se Joe Biden kæmpe med at gå op ad nogle trapper eller lytte til Justin Bieber på bitcoin netværket.
Inden vi lige går videre med energiforbruget, skal vi lige gennemgå, hvad Bitcoins store energiforbrug så bruges til, altså bitcoins formål.
Lad os starte med et eksempel på ’’fake news’’ / misinformation.
Dette er desværre ukorrekt. ’’Jo mere computerkraft, jo større udbytte’’ passer ikke.
Som jeg har beskrevet før i mine artikler omkring det tekniske om Bitcoin finder der ugentligt en ’’sværhedsgradsregulering’’ sted, som sikrer at der ikke kan mines flere Bitcoins end den programmeret forventning. Jo mere computerkraft, og dermed mere energi, der smides i Bitcoin mining, jo mere øges sværhedsgraden samlet set. Den enkelte miner, vil have større computerkraft tilgængeligt til miningen, men ikke nødvendigvis få større udbytte på lang sigt. Der foregår konkurrence mellem alle miners, som hver især kæmper om at vinde en ’’blok’’.
Når Bitcoins energiforbrug forøges, stiger netværkets sikkerhed. Da der dermed sker en stigning i den samlede computerkraft som går til netværket. Dette betyder at det er sværere at hacke netværket. For at hacke netværket skal noget svarende 51% af den samlede computerkraft bruges for at opnå dette. I dag vil det kræve noget svarende til 2 trillioner Macbooks. (Bemærk dette er en simplificering. Ønsker du at lære mere om dette så læs om Bitcoins 51% network attack)
Dette gør at Bitcoin er verdens stærkeste, største og mest sikre computernetværk i verden, som vil være dyrere at hacke end de fleste største banker i verden til sammen.
Man kan overordnet sige at Bitcoin har 2 konkrete formål:
1. At gør det muligt at foretage transaktioner uden nogen mellempart
2. At skabe stærke penge eller på engelsk ’’Hard Money’’.
Og netop punkt 2 er nok Bitcoins vigtigste formål. Bitcoin er den første valuta som har gjort det muligt at skabe digital valuta som har en fast mængde (21.000.000 Bitcoins). Hvilket gør at mønten minder mere om Guld end Dollars. Dermed kan Bitcoin beskytte mod inflation, hvilket i sig selv er enormt værdiskabende. Som jeg fortalte jer om i sidste udgave af nyhedsbrevet, som i kan læse her, er der et klart behov for at have et lettilgængeligt værktøj som kan beskytte mod dårlig centralbankspolitik og inflation.
Så, øget computerkraft = større sikkerhed i netværket.
21.000.000 Bitcoins = Fast antal, kan beskytte mod inflation.
Digital, blockchain og decentraliseret = Censurfri, transparent og sikkert at bruge.
Bitcoins incitament til grøn energi
Hvis vi vender tilbage til mining processen foregår dette under decentraliseret konkurrence mellem de forskellige miners. Disse miners er fordelt bredt udover hele verdenen, hvilket igen sikre netværket fra reguleringer, men det vigtige her er at forstå, hvordan minerne dyster om at vinde blokke, for at få gevinsten som er bitcoins. Jeg har lavet dybere forklaring på Bitcoins tekniske side i disse breve:
Da bitcoin-miners er økonomisk tilskyndet til at operere på den billigste elektricitet, betyder det, at de bruger energi, der ofte ville være gået til spilde. Grunden til at de er tilskyndet dette er at der er et ønske om at tjene mest muligt på Minings processen. Derfor ser vi fx ikke særlig mange Mining faciliteter i Danmark, hvor strømmen er for dyr i forhold til gevinsten.
Bitcoin kan faktisk være et af de største økonomiske incitamenter til at drive verden mod grøn energi. Der er to komponenter til denne analyse:
Bitcoin miners søger grøn energi som deres computerkraftkilde
Bitcoin miners hjælper med at aflede miljøpåvirkningen af ikke-grøn energi
Bitcoin Miners har en meget enkel forretningsmodel. De bruger strøm til at køre en specialcomputer og tjener Bitcoin til gengæld for at køre computeren / softwaren.
Minedriftens forretningsmodel har to variabler - omkostningerne til strøm, som minearbejderen bruger, og prisen på den optjente Bitcoin. Minearbejderen kan ikke kontrollere prisen på den optjente Bitcoin, så de skal udelukkende fokusere på at reducere omkostningerne ved den strøm, de bruger, for at blive mere rentable. På grund af denne begrænsning tilskyndes Bitcoin-miners økonomisk at finde den billigste strøm til rådighed for dem.
James Ellsmoor skrev i Forbes i 2019, at "ifølge en ny rapport fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) er usubsidieret vedvarende energi nu oftest den billigste kilde til energiproduktion." Så nu, at ubrugt vedvarende energi er den billigste form for elektricitet at forbruge, har Bitcoin minearbejdere kappet om at etablere operationer, der kan drage fordel af denne omkostningsforskel. En stor del af den energi som bitcoin ’’sluger’’ er ofte den energi som ikke bliver brugt, fx om natten eller bare det overskydende. Dette da det er den billigste energi at finde.
James Ellsmoor er en prisvindende iværksætter og forfatter. Han er både medstifter og direktør for Solar State State og CEO for Island Innovation. James er anerkendt på Forbes 30 under 30-listen for sit arbejde med bæredygtig energi og er lidenskabelig for klimaforandring og miljøpolitik.
På smukke Island kan man finde en af de største miningfaciliteter. Her benytter det sig af geotermisk energi, eller energi fra den varme jord, som skyldes vulkansk aktivitet. Island producere enorme mængder grøn energi som ikke bruges, derfor er det billigt og grønt at drive bitcoin-mining på øen.
Bitcoin er ikke direkte dårligt for miljøet. University of Cambridge rapporterede, at over 75% af minearbejdere bruger vedvarende energi, og nu er der løsninger til også at gøre metanemissioner til minedrift (altså ko-prutter og lignende). Med 75% i grønt energiforbrug for Bitcoin netværket er det bedre end de fleste nationer grønne omstilling, nu når aviser elsker at samligne et computernetværk med en hel nation.
En Google søgning på ’’Bitcoin energy’’ ville give dig utallige artikler om hvor stort energiforbruget er i forhold til den ene og den anden nation. Jeg synes det er noget mærkeligt noget sammenligne et computernetværk med et land. Bitcoins energiforbrug bør sammenlignes med det som den vurderes at kunne erstatte, nemlig Guld som investering og bankservices som overførsel og bankkontoer.
Så lad os gøre det.
Guldproduktion og formål
Hvis vi starte med at se på formålet guld har det for vores civilisation været anset som noget der havde værdi i flere tusinderne år. Meget af dette kommer ned til dets kemiske egenskaber. Kemisk er det uinteressant - det reagerer nærmest ikke med noget andet element. Guld korroderer ikke og kan smeltes over en flamme, hvilket gør det nemt at arbejde med og stemple som en mønt. Sølv og guld er smukke metaller, der er lette at forme til smykker, og begge disse ædle metaller har stor interesse indenfor smykkeindustrien.
Siden den antikke civilisation, fra egypterne til Incaerne, har guld haft en særlig plads som en praktisk og symbolsk værdi for menneskeheden.
Guld er desuden blevet brugt som penge til udveksling i handler, som en ’’store of value’’ og som værdifulde smykker og andre artefakter.
Gulds værdi er i sidste ende en social konstruktion: den er værdifuld, fordi vi alle er enige om, at det har været og vil være i fremtiden. Alligevel har guldets skinnende og metalliske egenskaber, dets relative knaphed og vanskeligheden ved produktion kun øget opfattelsen af guld som en værdifuld vare.
Ser vi nærmere på, hvad guldet så bruges til, kan vi se at størstedelen af det tilgængelig udbud, næsten 50%, er smykker. Smykkeindustrien er derfor den største forbruger af guld.
Model hentet fra: https://www.statista.com/statistics/299609/gold-demand-by-industry-sector-share/
Dernæst ser vi næsten 30% af guld holdes af private investore og 15% af centralbankerne. Det er her du skal forestille dig de store underjordiske kamre fyldt med guld som ligger bag massive ståldøre.
Her er formålet at bruge guldet som en ’’store of value’’ nemlig, da vi anser guld for at beskytte os mod inflation. Det interessante er her, er hvordan næsten 15% af guldet ligger hos centralbanker, selvom vi ikke benytter os af guldstandarden?
Udover sin populære anvendelse inden for smykker har guld mange forskellige nyttige applikationer. Én anvendelse er at det er en meget effektiv strømleder, og som et resultat findes guld i mobiltelefoner og fjernsyn.
Dog er det kun 7,5 % af det globale guld udbud som bruges rent teknisk.
I mine øjne ser jeg derfor guld mere som noget vi ser værdien i pga. dets flotte farve og holdbarhed, mere end tekniske egenskaber. Som sagt har guld ligesom en hver anden form for penge den værdi vi tænker den har.
Ok, men snakkede vi ikke om klima og energiforbrug?
Jo. Lad os starte med nogle billeder af guldminer.
Det her blot nogle eksempler en hurtig google søgning kan give en, når man søger efter guldminer. Spørger du mig synes jeg ikke at dette ser ud til at være godt for klimaet og især ikke for det lokale områder det foregår i.
Sjovt at tænke på at vi bruger så meget tid og energi på at finde guld op af jorden, blot for så at putte det ned i store underjordiske bokse igen.
Hvis vi så kigger nærmere på den globale produktion af guld, så ser vi at Sammenlignet med bitcoin er energiforbruget til minedrift af guld er højere. Bitcoins netværkets globale strømforbrug anslås, som tidligere nævnt, til at være 80-120 terawatt-timer om året. I mellemtiden bruger guldminedrift 132 terawatt-timer om året.
Jeg har ikke kunne finde konkrete tal på andelen af energi som kommer fra grønne kilder i guldproduktiub, men vi kan lave nogle antagelser.
Vi ved at produktionen af guld kræver store maskiner, kraner og enorme lastvogne. Noget som vi ved køre på brændsel. Jeg antager derfor at guldindustriens energiforbrug ikke kan være lige så grøn som Bitcoin, hvis nogen af jer kan finde data, må i meget gerne sende det min vej.
Jeg kunne dog nemt finde oplysninger om guldproduktionens overgang til grønnere energi, men mange af kilderne var fra guldproducenter eller guldforhandlere.
Så, baseret på energiforbruget alene er det klart, at guldminedrift påfører planeten større skade. Lige meget hvad er det i hvert fald 12 terawatt-timer mere end det højeste estimerer forbrug for bitcoin mining. Men hvad med andre former for miljøpåvirkning, såsom dumpning af giftigt affald og ødelæggelse af landskabet?
Giftigt affald: Store guldmineselskaber producerer 20 tons giftigt affald til at skabe en enkelt guldring.Mange guldminer dumper deres giftige affald direkte i naturlige vandområder. Lihir-guldminen i Papua Ny Guinea dumper over 5 millioner tons giftigt affald i Stillehavet hvert år og ødelægger koraller og andet havliv.
Så bruger man kemikalier i Metal-produktion til at bryde bindingerne i malmmineralet for at frembringe det ønskede element. Der produceres store mængder affald under denne aktivitet. især i guldminer, der frigiver over 99% af ekstraheret malm som affald til miljøet.
Landskabsdestruktion: Guldminedrift ødelægger smukke landskaber og naturtyper overalt i verden. Desværre vil disse levesteder aldrig være de samme. Ligesom i kunne se på de ovenstående billeder, ødelægges enorme naturområder fuldkomment for at drive guldproduktion. Der bruges også dynamit i denne proces.
Kviksølvproduktion: Mindre guldmineoperation bruger kviksølv til at adskille guld fra sediment, eller rester. Hvilket har enorme konsekvenser for dyrs og menneskers helbred i nærområderne.
Ødelæggelse af Amazonas: Mindre guldmineoperationer i Amazonas regnskov fjerner skov for at udvinde de rige guldaflejringer. Eksperter siger, at guldminedrift har forårsaget en seks gange stigning i skovrydning i visse dele af den peruvianske Amazonas.
Derudover er der hele transportdelen af guld. Bitcoin kan overføres globalt i hele verden på under 10 min. til en omkostning på under 50 dollars. Lad os antage at du ønskede at flytte 100 mio. kroner guld versus 100 million kroner bitcoin fra Danmark til Japan.
For guld skal du bruge fly eller båd som vil koste meget og tage lang tid, derefter når godset er landet i Japan, ville du nok gerne have en hær af panseret vogne til at levere det ned i dine underjordiske bokse.
Med Bitcoin skal du blot bruge internetadgang og en wallet-adresse, også sende til den rette adresse.
Der er rent faktisk eksempler på, store transporteringer af guld, hvor ovennævnte proces skete.
Alt i alt, hvis jeg skulle vælge mellem guld eller bitcoin som en investering ud fra et bæredygtigt og miljømæssigt syn anser jeg Bitcoin som den bedre, særligt ift. den del som omhandler benyttelsen som en inflations-hedge. Guld er nok stadig et pænere smykke end digitale Bitcoins.
Banksektorens strømforbrug og formål
Så forklare, Investeringsfonden ARK-Invest, hvorfor Bitcoin er i det store billede er en mere grøn og sikker måde at udføre overførsler på end normale services. Sikkerheden har vi som sagt gennemgået kort i denne artikel, men ønsker du at vide mere så tryk på Perspektivet logo i højre hjørne og lyt videre til de andre artikler jeg har skrevet.
De forklarer nemlig, hvordan målt på energiforbrug er Bitcoin meget mere effektiv end traditionel banker og guldminedrift på global skala. Det er nemlig kun retfærdigt at sammenligne den globale bankindustri da bitcoin kan benyttes overalt i verden, blot med en internetadgang.
Traditionelle bankservices bruger, ifølge Ark, omtrent 2,34 milliarder gigajoules (GJ) om året, mens Bitcoin bruger 184 millioner GJ.
Ark fandt, at Bitcoin-økosystemet bruger mindre end 10% af den nødvendige energi i forhold til det traditionelle banksystem. Selvom det er sandt at banksystemet betjener langt flere mennesker, er kryptovalutaer stadig i sit spæde stadie, og som enhver industri er den tidlige infrastrukturfase særlig intensiv.
Data til tallene er trukket fra Dan Helds ’’ POW is Efficient’’
Tager vi en anden kilde vurderer Zodhya, en hardware developer, i en blog indlæg at hvis du blot måler (konservativt) på tre faktorer; Servere, fillialer og hæveautomater at industrien allerede har et energiforbrug på 140 terawatt-timer, og det er uden at tælle alle bankpersonalets personlige gasser og andre behov.
Krigen om pengestatus
Debatterne indenfor dette område er store og ofte ikke de pæne af slagsen. Guld-tilhængere kæmper for deres sag, bitcoin-tilhængere for sin og bankerne for deres. Det kan derfor være en jungle at finde hoved og hale på, hvem der er værst og bedst. En debat som slet ikke er ny, da jeg fandt mange gamle artikler fra den sidste store bitcoin stigning i 17/18.
Jeg ser også lidt kritisk på tallene fra alle kilder, da jeg ikke lige ved fx om det er fair at tage fillialer med i regning da man derfor også bør tage bitcoin mining lokaler med i beregning. Og om man fx kan sammenligne guldproduktionen med Bitcoin når guld også bruges i mange vigtige komponenter som bruges til grøn omstilling. Overordnet set er det en nærmest umulig opgave at komme med konkrete tal på noget.
Målet med min artikel var et forsøg på at have en mere nuanceret snak om emnet, og sammenligne de aktiver og brancher som dyster modhinanden i stedet for blot at sammenligne med landes energiforbrug. Det er svært at sige hvor de forskellige industriers energibehov bevæger sig hen i fremtiden, især om kryptovalutaer kommer til at være mere energieffektivt og grønne.
Jeg synes alle de her industrier bruger for meget energi, men energi som jeg anser som vigtig. mit håb er derfor at der kommer et langt større fokus for alle industriernes side om at de skal udvikle sig og blive langt mere energieffektive.
Tak fordi du har læst og lyttet med. Jeg håber du har lært noget og synes det var spændende.
I er mere end velkommen til at smide en kommentar eller skrive til mig. I er også meget velkomne til at dele det med venner og familie, eller bare en i tænker ville finde det interessant. Det betyder rigtig meget at i har lyst til at lytte med, derfor vil en hvilken som helst feedback være gladeligt modtaget!
Ha en fantastisk dag!
__________________________________________________________________
Jeg kører ikke annoncer, men jeg anbefaler gerne nogle produkter, som jeg selv bruger. Blockfi har tre services. Du kan købe og sælge kryptovalutaer uden gebyr. Du kan tjene op til 8,6% i årlig rente på dine indestående cryptovalutaer. Ydermere kan du optage et lån med din cryptovaluta som sikkerhedsstillelse.
Benyt Blockfi og få 10 USD i velkomstbonus.
Jeg anbefaler yderligere at man benytter Coinbase til køb og salg af kryptovalutaer. Coinbase er en af de største kryptobørser i verden og har skabt en let tilgængelig og sømløs måde at anskaffe sig kryptovalutaer.
Benyt Coinbase of få 10 USD i velkomstbonus.
Du modtager PetesPerspektiv-brevet, fordi du aktivt har tilmeldt. Du er velkommen til at afmelde dig, hvis du ikke finder det værdifuldt.
Intet i denne e-mail er beregnet til at fungere som økonomisk rådgivning. Lav din egen research.
Share this post