Til den nysgerrige
En af de mest magtfulde ting at se efter i en investering er netværkseffekter. Netværkseffekter er det som gør Amazon, Google, Facebook, Visa og mange flere, så meget værd. Det handler nemlig om at samle folk. Jo flere som deles om den samme platform dets bedre og stærkere er den.
En netværkseffekt er en attribut for en virksomhed eller et andet system, som gør at når flere mennesker bruger netværket, bliver netværket eksponentielt mere værdifuldt for hver bruger. Det er en af de stærkeste styrker, som et system kan have mod konkurrenter, og kan i bedste fald gør dig fuldkommen immun overfor alt og alle.
I denne og det næste nyhedsbrev ser vi nærmere på, hvad netværkseffekter er, hvordan de fungere, og hvor de er at finde ude i verden. Derudover vil jeg i det kommende nyhedsbrev se på hvordan bitcoin opnår sin værdi via netværkseffekten, hvorfor denne netværkseffekt er vanskelig for en konkurrent at fortrænge, samt hvad nogle af risiciene man bør være opmærksomme på er, så man kan vurdere sundheden af netværket.
Eksempler på netværkseffekter
Til at starte med og for at forklare netværkseffekter vil jeg benytte mig af konkrete eksempler
Telefon: Ensidet netværk
Et af de tidlige eksempler på en netværkseffekt var telefonen. En enkelt telefon er ubrugelig, men da flere og flere telefoner begyndte at eksistere, blev telefonen en af de vigtigste opfindelser i sin tid.
Og vi kan matematisk udlede, hvorfor telefonnetværket bliver eksponentielt mere værdifuldt, efterhånden som flere bruger det.
Hvis der er to telefoner eller “punkter” på netværket, er der kun en mulig forbindelse mellem dem. Hvis der er tre telefoner (A og B og C), er der tre mulige forbindelser (A til B, A til C og B til C). Hvis der er fire telefoner, er der seks mulige forbindelser. Hvis vi hopper til ti telefoner, er der 45 mulige forbindelser. Med 100 telefoner er der 4.950 mulige forbindelser.
Med milliarder af mobiltelefoner i verden (som nu kombineres med Internettet) er der trillioner eller for visuelt at repræsentere dette tal: 1.000.000.000.000.000.000 af mulige forbindelser mellem dem.
Telefon og internet er begge eksempler på ensidige netværk, hvilket betyder, at brugerne kunne oprette forbindelse til andre brugere, og hver type bruger eller “punkt” er stort set den samme. Der er også infrastrukturelle elementer som tele eller net-operatører i midten, men disse tjenester vokser efter behov for at understøtte brugerbasen af punkter.
Betalingsnetværk: To-sidet netværk
Nogle netværker er tosidede, hvilket betyder at der er to meget forskellige typer "punkter" på netværket. En type “a” ønsker at oprette forbindelse til en type “b”, men ønsker generelt ikke at oprette forbindelse til en anden type “a” .
Et eksempel på et tosidet netværk ville være købere og sælgere. eBay eksploderede for eksempel i værdi ved at få en kritisk masse af købere og sælgere på sin online platform. Et reklamenetværk som Google AdSense er meget identisk; der er websteder, der ønsker at tjene penge med annoncer, og der er annoncører, der ønsker at annoncere på populære websteder, og en markedsplads for dem at komme sammen er eksponentielt værdifuld for at finde et ideelt match, hvad enten det er menneskeligt valg eller algoritme.
Væksten for et tosidet netværk er også eksponentiel. Antallet af mulige forbindelser i netværket er lig med antallet af punkter på den ene side ganget med antallet af punkter på den anden side.
Hvis du har 2 sælgere og 4 købere, er der 8 mulige forbindelser mellem købere og sælgere. Hvis du har 3 sælgere og 3 købere, er der 9 mulige forbindelser. Hvis du har 10 sælgere og 20 købere, har du 200 mulige forbindelser. Hvor "c" repræsenterer antallet af forbindelser, "a" repræsenterer antallet af punkter på den ene side, og "b" repræsenterer antallet af punkter på den anden side, er ligningen for antallet af mulige forbindelser c = a * b .
Denne tabel viser, hvordan den skaleres, forudsat for enkelheds skyld et lige antal punkter (sælgere og købere) på hver side:
Hvis du har et handelsnetværk med 5.000 sælgere og 10.000 købere, er der 50 millioner mulige forbindelser.
Da antallet af brugere vokser til millioner, og følgelig antallet af mulige forbindelser når op i billioner, bliver mulighederne for, at en sælger finder købere til sine produkter, eller en køber, der finder sælgere af sjældne vare, han vil købe, større. På et tidspunkt, hvor netværket opnår et niveau bliver netværket en ”one stop shop” for næsten alt, hvilket er det, der gør det så værdifuldt og dominerende samt svært for et mindre opstartsnetværk at fortrænge. Tænk her på Amazon eller Ebay.
Et andet eksempel på et tosidet netværk er betalingskortet, som kan tage et par forskellige former som et, debitkort eller kreditkort.
Hvis vi tager USA som eksempel, kan vi overordnet set finde fire store mærker heraf Visa, Mastercard, American Express og Discover, som strækker sig globalt udad.
Blandt disse fire er de to første de største og fungerer som uafhængige betalingsplatforme for banker at udstede kort på, mens de to andre er mindre virksomheder, kombinerer betalingsplatformen med banken.
I flere årtier har det været de samme som dominerer dette marked, så hvorfor kom der så aldrig andre? Hvorfor er der ikke tolv kreditkortmærker i stedet for fire? Årsagen til, at der er så få, og at kun 2 af dem er virkelig dominerende, har at gøre med netværkseffekten.
Sælgere accepterer ikke kort, der ikke er populære, fordi det ikke er besværet værd. Forbrugere får ikke kort, som forhandlere ikke accepterer. Det er et cirkulært problem; der er ingen undfangelse. Derfor er netværkseffekter, når de først er etableret, svære at fortrænge eller overvinde. Det ville være yderst vanskeligt at oprette et nyt kreditkortnetværk.
Først med stigningen på Internettet, der lancerede en sjælden innovationseksplosion af nye måder, der forstyrrede de eksisterende netværk. vi begyndte at se nogle helt nye betalingsnetværk som PayPal og Apple Pay.
Selv dengang arbejdede de dog med de eksisterende kreditkortnetværk og ved siden af dem snarere end strengt imod dem. Og internettet gjorde også eksisterende kreditkortnetværk endnu mere værdifuldt, da du ikke kan bruge fysiske kontanter over internettet. Så internet udvidede den tilgængelige markedsandel for disse betalingsnetværk. De begyndte alle at tage flere og flere markedsandele fra kontanter. Alipay og WeChat Pay i Kina havde lignende eksplosioner for værdien af deres netværk.
Leveringsnetværk: Eksempel på mislykket forstyrrelse af markedet
Her er et eksempel på, hvor svært det kan være for netværkseffekter at overvinde sine konkurrenter.
I USA kan vi finde tre store logistiknetværk. De to virksomheder er UPS, og FedEx, og så har vi United States Postal Service. Disse organisationer har netværkseffekter på grund af deres udbredte infrastruktur – skibscentre, varelager, flyselskaber og uddannet personale, der betjener dem. Denne eksisterende infrastrukturbase holder omkostningerne pr. Pakkeforsendelse meget lave.
I 2002 forsøgte verdens største logistikfirma, tyske Deutsche Post eller dens bedre kendte datterselskab DHL, at bryde ind på det lukrative amerikanske logistikmarked. De var uafhængigt større end både UPS eller FedEx, men deres hovedkvarter, og dermed også deres ’’netværkscenter’’ var i Europa. DHL var nok den største mulige konkurrent i branchen til at konkurrere mod dem.
Men i 2008 fejlede DHL på at komme ind på markedet:
Deutsche Post, sagde, at det ville lukke selskabets operationer i USA efter et mislykket fem-årigt og nærmest 65 mia. dkk dyre forsøg på at bryde ind på et marked på 381,36 mia. DKK.
De kunne aldrig overstige fjerdepladsen i markedsandel, og lå derfor bag UPS, FedEx og U.S Postal Service, og i 2008 gav de op efter at have tabt mere af sin markedsandel.
I et stykke tid holdt DHL fast som en international spiller efter at have givet op på hjemmemarkedet. Ti år senere forsøgte Deutsche Post at finde en anden niche og begyndte at tilbyde levering af e-handel inden for visse byer.
Så det er muligt at finde nicher, som de store netværk ikke servicerer fuldstændigt, men det er ekstremt svært at fjerne de førende netværk fra deres kernedrift.
Sociale netværk: Eksempel på vellykket forstyrrelse
MySpace blev grundlagt i midten af 2003. Det nåede over 100 millioner brugere på et tidspunkt og i 2007 nåede virksomheden en værdi på 75 milliarder kroner. Dens værdiansættelse kollapsede hurtigt derefter.
Facebook blev grundlagt omkring seks måneder senere i begyndelsen af 2004, og i løbet af få år overgik de MySpace, og fortsatte med at nå milliarder af månedlige brugere med en værdiansættelse på over 5.440 milliarder kroner på nuværende tidspunkt. De erhvervede også Instagram, WhatsApp og andre vigtige netværk. Disse er dog nu bringet i en vis antitrust-skandale, så må tiden vise, hvor det ender.
På trods af en vis voksende utilfredshed blandt regeringer og offentligheden med hensyn til, hvordan de sporer data eller køber andre netværk, har Facebook hidtil overlevet flere #DeleteFacebook-kampagner og retssager og fortsætter med at vokse, omend med en ældre gennemsnitsalder for brugere. Måske en dag bliver det brudt op eller stagneret, men lige nu er det 17 år inde i dets liv og går ret stærkt i global forstand.
Man undrer sig naturligvis over, hvordan Facebook var i stand til at overgå Myspace på trods af det forspring, MySpace havde. Der er flere grunde, der kan nævnes, men der er to særligt overbevisende forklaringer, som begge spillede en nøglerolle.
Den første årsag er, at Facebook startede som et niche-netværk og udvidede derfra. Facebook fik brugere til at liste deres rigtige navne i stedet for at være anonyme som på MySpace, og holdt netværket eksklusivt for universitetsstuderende i starten. Det opnåede hurtigt dominans i denne niche. Derfra udvidede det sig til alle. Deres niche var også indforstået med internettet og forstod præmissen med det sociale netværk. Det var jo nok mere et tilfælde end en strategi, men det at virksomheden kunne starte småt og derefter bygge ovenpå det eksisterende netværk virker til at have været en klar fordel.
Den anden grund er, at MySpace var langsom til at komme på mobilen, mens Facebook satte stort ind på at have en velfungerende mobiludgave. MySpaces maksimale værdiansættelse var i 2007. Dette er det samme år, som den først iPhone kom ud, og begyndte en bølge af mobilt internetbrug, der ville forstyrre adskillige brancher. Facebooks værdiansættelse var omtrent det samme som MySpace det år. Men Facebook fortsatte eksponentielt, mens MySpaces værdiansættelse hurtigt kollapsede. Den sociale scene blev den mobile scene, og Facebook var fuldt ombord.
Derudover havde MySpace et særligt fokus på musik, hvilket også gjord at de indskrænkede dem selv i forhold til målgruppe. Facebook gjord det modsatte og valgte at gå væk fra deres niche.
Jeff Booth, en stifter af flere teknologivirksomheder og forfatter af bogen ’’The Price of Tomorrow’’ (Som jeg læser lige nu, og klart kan anbefale!), har hævdet, at Facebooks mobilstrategi var deres "10x øjeblik". Argumentet er, at for at et eksisterende netværk kan blive afbrudt, skal en ny konkurrent være 10 gange bedre. Fordi det eksisterende netværk giver den, etablerede så store forankrede fordele, kan et nyt netværk ikke bare være lidt bedre eller endda dobbelt så godt. For at kunne dette taler vi i en størrelsesorden, hvor man klart overbeviser en kritisk masse af brugere om at flytte platform.
Kombination af rigtige navne, der dominerede college-scenen, og hurtigt at adopterer smartphone-spredningen, gjorde Facebook 10 gange bedre end MySpace og opnåede at gå viralt, og derfra var forskellen uoprettelig.
Michael Saylor, milliardær, Bitcoin-indehaver, og stifter af MicroStrategy, har nævnt at 100 milliarder dollars er punktet, hvor et netværk opnår en næsten sikker dominans.
Lige en Sitenote:
Michael Saylor er en total Bitcoin Guru og MicroStrategy som han ejer, er en amerikansk børsnoteret virksomhed som har over 2,1 mia. USD i bitcoin på deres balance. Hvis jeg ikke er god nok til at overbevise jer om Bitcoins potentiale i mine nyhedsbrev, så tag at give ham et lyt.
Back on track. Når en virksomhed med en stærk netværkseffekt når en værdiansættelse på 100 mia. $ og er langt større end nogen af sine konkurrenter, er forskellen næsten uopretteligt, og belønningen for at satse på det førende netværksselskab til fortsat at lykkes er meget gunstig. Hr. Saylors bog fra 2012 The Mobile Wave forudsagde præcis den enorme betydning, som adoption af mobilt internet ville have i flere brancher.
Ved at anvende Saylors tankegang blev MySpace forstyrret, før det nogensinde nåede ægte netværksdominans.
Socialt netværk: Mislykket forstyrrelse
Vi kan fortsætte Facebooks historie for at tilføje endnu et eksempel på en mislykket netværksforstyrrelse, ligesom det tidligere Deutsche Post-eksempel. I 2011 lancerede Alphabet, ejeren af Google, deres sociale netværkskonkurrent, Google+.
Facebook var på det tidspunkt førende inden for sociale netværk, langt større end MySpace nogensinde var, og over 64 milliarder dollars værd. De havde næsten en milliard globale månedlige brugere, og var derfor dybest set lige ved den ustoppelige netværksdominans.
Google var imidlertid en ekstremt velkapitaliseret konkurrent. De var ældre og havde bare flere penge end Facebook samt en omfattende serverinfrastruktur og enorm organisation der allerede var på plads. Ligesom Deutsche Post troede, at det havde et anstændigt skud på at bryde ind på det amerikanske logistikmarked, troede Google, at det havde et anstændigt skud på at bryde ind på det sociale netværksmarked.
Google havde på det tidspunkt en dominerende position på annonceringsnetværket og var det mest besøgte websted i verden. Google satte et link til Google+ lige på sin startside, så utallige mennesker kunne se det hele tiden. Med andre ord forsøgte de at bruge deres eksisterende massive platform til at lokke folk dertil.
Google+ nåede kun et højdepunkt på nogle hundrede millioner brugere, og havde aldrig et meget stort engagement og blev lukket ned i 2019. De kunne ikke lave et 10x bedre produkt; der var ingen "speciel sauce" eller en kombination af attributter, der gav dem, selv som en større internet-titan, et ægte skud på at bryde Facebooks massive føring inden for sociale netværk.
Alphabet købte dog med succes YouTube i sin barndom, som blev den mest dominerende netværkseffekt i sin egen niche.
Netværk af netværk: Amazon-effekten
Det er meget udfordrende at finde eksempler på $ 100 milliarder netværk, der senere blev overgået. Alle de store eksempler på, at sådan en ting sker, ville grundlæggende være begivenheder før internet, hvilket betyder at ’’være first mover af internettet" var det 10x moment, der gjorde det muligt at forstyrre eksisterende netværk. E-mail forstyrrede fysiske breve, og e-handel forstyrrede fysisk handel.
Udover den store epoke med teknologisk forstyrrelse er der ikke mange eksempler på dominerende netværksforstyrrelser. De førende finansielle børser har været de førende børser i årtier. De førende kreditkort har været de førende kreditkort i årtier. Forstyrrelse er næsten umulig, når først en kritisk størrelse er opnået, da det er meget sjældent at komme med en 10x bedre løsning. Gamle virksomheder i falmende industrier fejler hele tiden, men ægte netværkseffektvirksomheder har tendens til at have ekstrem lang levetid.
Det ene firma, der har gjort godt fremskridt for at bryde nogle netværkseffekter, er Amazon. De har med succes forvandlet en netværkseffekt til en anden og en anden, i modsætning til Google og i modsætning til Deutsche Post, men selv har de haft sine forbehold.
Amazon begyndte som en online bogforhandler ved begyndelsen af internettets mainstream brug i 1990'erne, hvilket nærmest allerede her var dets 10x moment. Derefter blev de det førende e-handelswebsted på tværs af kategorier, og begyndte at opbygge et større og større lager- og logistiksystem, hvilket gav dem netværksdominans i deres branche.
Amazon gik derefter efter cloud computing og cloud service. Der var ikke meget af en leder på det tidspunkt, da det var et nyt felt. Lederen for virksomheders computerplatforme var IBM, men ligesom MySpace var langsomme til at bevæge sig over på mobilen, var IBM langsom til at innovere i dette rum. Amazon udnyttede sit eget behov for massive e-handelsservere til at tilbyde cloud-tjenester til forskellige virksomheder og blev hurtigt den førende cloud-tjenesteudbyder.
Amazons to netværk, e-handel og cloud, gavner hinanden. Overskud fra dens cloud-service hjælper dem med at holde deres e-handelspriser lave. De fleste vil nok ikke kalde det for god købmandsstil at bruge sin økonomiske størrelse til at presse konkurrence, men altså profit er alt jo?
Amazon har alligevel brug for en masse ekstra serverplads for at håndtere trafik på vigtige shoppingdage, så det var fornuftigt at udvide deres serverkapacitet yderligere og dermed tilbyde serverplads til andre.
Amazon gik derefter online markedspladser ved at tillade andre sælgere at levere produkter til sin eksisterende brugerbase, hvilket stjal noget af eBays vækstpotentiale som er den førende online markedsplads. Facebook har også lancerede markedspladser. Men på nuværende tidspunkt ser jeg mest Amazon blive industrilederen her også.
I et stykke tid har Amazon udvidet sit logistiske indsats og lagt stort pres på FedEx og UPS. Amazon er stadig deres kunde og forbliver det, men er i stigende grad begyndt at investere stort i at stå for hele levering A-Z. Det ser vi særligt med deres dronehær, som nok om et par år er en normal måde at få leveret sine vare på. Dronehær lyder som noget fra Black Mirror. Hmm.
Til trods for dette har vi ikke set UPS eller FedEx miste deres position, men tiden vil vise om Amazon vil forsøge, hvad DHL fejlede.
Amazon er et vildt eksempel på, hvordan man bygger ovenpå sit netværk med nye netværk, som kan supplere hinanden.
Så hvor bevæger vi os hen?
Som vi har snakket om i dag, er netværkseffekter utrolig værdigivende for brugere, men også for de centraliserede enheder som styre og ejer dem. Det er en klar utilfredshed blandt verdensborgere at disse platforme har alt for meget magt og sager som Cambridge Analytica hjælper ikke meget på det. På samme tid kan vi ikke leve uden dem. Der kan ikke eksistere to Facebook’er og der kan ikke eksistere to YouTubes uden at det ville forringe os, brugernes, værdi og oplevelse heraf. Platformene får deres værdi af netværkseffekten. Havde Facebook ikke milliarder af brugere, men kun 100, ville det ikke være andet end et tørt forum.
De store tech-monopoler som lever på netværkseffekten, oplever massiv modstand fra befolkningen og regeringer verden over. Regulering kan give os mere sikkerhed og bedre digitale rettigheder, men på bekostning af den værdi som platformen giver.
Fremtiden tror jeg vil byde på en decentralisering af platforme. Et decentraliseret Facebook, hvor der ikke er et hovedsæde som bestemmer over alt dataen, men hvor du i større grad har råderet over dit data. Et decentraliseret YouTube, hvor content-creators og fans/seer er i direkte forbundet med hinanden, uden behovet for et mellemled som bestemmer over indholdet, reglerne og betalingen.
Hvordan det kommer til at se ud, og hvordan det kommer til at fungere, er svært at sige, men vi kan allerede nu se små fortællinger om dette allerede nu.
Jack Dorsey, stifteren af Twitter og Bitcoin-indehaver, har i gangsat projektet ’’BlueSky’’, som har til formål at udvikle en decentraliseret udgave af Twitter. Her ville der ikke være en enhed som styrrede alt indhold, men forsøge at udvikle en model, hvor indholdet i større grad blev rangeret og styret af brugerne. Svært at sige, hvad dette projekt kan gå hen og blive til, men spændende at vi kan se udviklingen foran os.
Derudover ser vi at Amazon begynder at benytte sig af Ethereums Blockchain. Det kunne være begyndelsen på Amazon forstyrrelse af sin egen industri. Hvis markedspladser kan udvikles til at fungere decentraliseret, så bør Amazon være de første til det, ellers kunne de risikere nogle andre 10x’er dem.
Ydermere har vi mange eksempler på allerede eksisterende decentraliseret sociale medier, som fx Steemit, som er drevet på sin egen blockchain.
Vi er nok ved decentraliseret netværk, som hvor vi var med sociale medier i 2004, i sit meget spæde stadie. Men små glimt af hvad fremtiden kunne byde på, sige noget om, at dette kunne blive en realitet.
Jeg håber på en sådan fremtid. Hvor vi har mere kontrol og bestemmelse over vores digitale liv som vi har med vores fysiske.
Tak fordi du har læst og lyttet med. Jeg håber du har lært noget og synes det var spændende.
I er mere end velkommen til at smide en kommentar eller skrive til mig. I er også meget velkomne til at dele det med venner og familie, eller bare en i tænker ville finde det interessant. Det betyder rigtig meget at i har lyst til at lytte med, derfor vil en hvilken som helst feedback være gladeligt modtaget!
Ha en fantastisk dag!
__________________________________________________________________
Jeg kører ikke annoncer, men jeg anbefaler gerne nogle produkter, som jeg selv bruger. Blockfi har tre services. Du kan købe og sælge kryptovalutaer uden gebyr. Du kan tjene op til 8,6% i årlig rente på dine indestående cryptovalutaer. Ydermere kan du optage et lån med din cryptovaluta som sikkerhedsstillelse.
Benyt Blockfi og få 10 USD i velkomstbonus.
Jeg anbefaler yderligere at man benytter Coinbase til køb og salg af kryptovalutaer. Coinbase er en af de største kryptobørser i verden og har skabt en let tilgængelig og sømløs måde at anskaffe sig kryptovalutaer.
Benyt Coinbase of få 10 USD i velkomstbonus.
Du modtager PetesPerspektiv-brevet, fordi du aktivt har tilmeldt. Du er velkommen til at afmelde dig, hvis du ikke finder det værdifuldt.
Intet i denne e-mail er beregnet til at fungere som økonomisk rådgivning. Lav din egen research.
Share this post