Perspektivet
Perspektivet
Styr på Teknikken part 1. 
0:00
Current time: 0:00 / Total time: -11:21
-11:21

I dette og de næste breve vil jeg beskrive Bitcoin mere teknisk. 

Hvad er Bitcoin? 

Bitcoin er det første digitale objekt, der ikke kan kopieres, duplikeres, piratkopieres eller forfalskes. Dette er de primære attributter, som giver dens unikke værdi. Bitcoin er den første digitalt knappe ting, som menneskeheden kender, og inden for dens indre funktion er en matematisk mekanisme, der skulle få Bitcoins værdi til at fortsætte med at stige. 

Bitcoin-Mining. 

Når man hører ordet mining er det første man tænker på nok en mine, hvor store beskidte mænd med mineøkser hugger løs indtil de endelig finder noget malm. Bitcoin-mining er et lidt vildledende navn. Ingen svinger en mineøkse i grove sten for at finde yderligere Bitcoins.

Bitcoin-mining betyder faktisk blot det at tilføje flere Bitcoins til det digitale system.

Så hvordan opstår nye Bitcoins?

Alle nye Bitcoins skal genereres gennem en beregningsproces som vi som sagt kalder mining. Dette sker ved at lade computerhardware, beregne komplekse matematiske ligninger, som kan gøres på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Dette gør det muligt for en hver at blive en integreret del af bitcoinnetværket, ved blot at have en computer. Dog er computerkraften som er nødvendig for at udvinde Bitcoins så stor at det kræver kæmpemæssige computersystemer. Bitcoin-minerne sikrer netværket gennem dedikerede computer hardware, og generere flere mønter, der kan bringes i omløb.

Bitcoin Blokke

Hver bitcoin udvindes fra såkaldte "blokke". En blok er et 1 MB stykke information, der beskriver alle transaktioner, der finder sted inden for en periode. En ny blok genereres omtrent hvert 10. minut. Bitcoin-netværket har genereret blokke, uafbrudt lige siden starten. 

Den første blok (genesis block) blev genereret den 3. januar 2009, og belønningen for minedriften var 50 Bitcoins (BTC). Hver efterfølgende blok havde den samme minedriftsbelønning, men på hver 210.000 genererede blokke er der en begivenhed kaldet "halvering", der halverer den belønningsværdi, der gives til minearbejdere fra det øjeblik. Med andre ord halveres belønningen efter blok nummer 210.000 fra 50 BTC per blok til 25 BTC. Dernæst halveres den igen efter yderligere 210.000 til 12,5 BTC; og så videre. Da blokke genereres hvert 10. minut, finder "halveringsbegivenheder" sted hver 35.000 timer: næsten nøjagtigt hvert 4. år. Meget simpelt er beregningen: 10 min* 210.000 =En halveringsbegivenhed. 

Der er altså et fast antal Bitcoins som minerne modtager som gevinst for at danne disse blokke. Siden maj 2020 blev gevinsten af generede Bitcoin blokke sat ned til 6,25 fra 12,5. Så pludselig er der sket en voldsom ændring i udbuddet, som er blevet halveret, og dette begynder nu at påvirke Bitcoins pris.

For at sikre, at der ikke genereres flere mønter hver dag, end oprindeligt beregnet, er minedriftsprocessen knyttet til en sværhedsgrad. Sværhedsgraden stiger, når mere ’’computerkraft’’ slutter sig til bitcoin-netværket og falder, når der er færre ’’minearbejdere’’, der konkurrerer om netværksblokke.

Der er altså en sammenhæng i ’’computerkraften’’ og sværhedsgraden. Den programmerede protokol kan derfor ændre i sværhedsgraden sådan at den sikrer at der ikke kan generes flere Bitcoin end planlagt. Derfor kan du altid vide dig sikker på, hvor mange Bitcoins der vil blive udbudt i morgen, om en uge, en måned eller om 20 år. 

Denne funktion tvinger Bitcoin-minerne til at optimere både deres computerhardware og energiomkostningerne. Derfor søger Bitcoin-minerne at få den billigste energi, hvilket i dag heldigvis er grøn energi. Derfor ser vi at mange Bitcoin Miners bruger hydro, sol og vindkraft. 

Det tvinger dem også til at øge computerkraften, som dermed skaber et stærkere og mere sikkert netværk. 

Puha for en omgang. Lad os kort opsummere: 

  • Bitcoin er det første digitale objekt, der ikke kan kopieres, duplikeres, piratkopieres eller forfalskes.

  • Bitcoin udvindes via blokke.

  • Blokke er en ’’bog’’ over de transaktioner som er foretaget indenfor de seneste 10 min. 

  • Det kræver utrolig meget computerkraft, og dermed energi, at generere disse unikke krypterede koder.

  • Minerne får en ’’gevinst’’ for deres arbejde, lige nu er dette 6,25 Bitcoins per blok. 

  • Halvering finder sted ca. hvert 4 år. 

  • Halveringsbegivenheden mindsker gevinsten og dermed også udbuddet. 

  • Der er sammenhæng i sværhedsgraden og computerkraften.

Mining og double-spending problemet.

Okay, så indtil videre har jeg fortalt jer, hvordan minerne stiller deres computerkraft til rådighed til bitcoinnetværket, imod en betaling eller gevinst.

Minerne løser faktisk et langt større og mere grundlæggende problem, som ingen digitale pengesystemer har kunne løse før den gode Mr. Satoshi Nakamoto kom ind i billedet og udgav sit White-paper om Bitcoin i 2008.

Problemet omhandler double-spending fænomenet, som opstår fordi digitale informationer kan kopieres, distribueres eller forfalskes uendeligt mange gange. 

I de fleste digitale handlinger er det jo fint der kan distribueres den samme information til flere.  Eksempelvis kan samme mail sendes til flere på en gang, men for fx musik- og filmindustrien er det ikke så fedt, at en hver person kan piratkopier sange og film. Der er selvfølgelig ingen af os godsindede kunne finde på. Aldrig. Sådan nogle typer er nogle værre kriminelle! 

Ligesom med film og musik har man ikke kunnet finde en løsning på dette for penge før 2008. Double-spending problemstilling går mere specifikt ud på, hvordan man i et decentraliseret system med tusindviser sammenkoblet computere kan forhindre personer fra at sende de samme penge til flere på en gang. Det er ikke noget problem med fysiske kontanter, som du ikke kan bruge igen efter at have købt din Big Mac Menu når trasker hjem fra en lang bytur, selvom det dog ville være fantastisk at kunne få en ekstra menu for samme penge. 

I et decentraliseret system er det en smule mere kompliceret da utallige uafhængige computere skal blive enige om rækkefølgen af transaktionerne (Blocks). Dette for ikke at risikere at godkende transaktioner som allerede er fortaget kort forinden. 

Det er her Blockchain-teknologien kommer ind i billedet og løser dette. 

Blockchain:

  • Der oprettes transaktioner ved hjælp af unikke nøglekoder. Lidt ligesom Nem-iD

  • Transaktionerne samles så i blokke.

  • Minerne har dertil til opgave at verificerer at alle transaktionerne er sande. 

  • Dette sker gennem en kryptografisk metode som hedder ’’Proof of Work’’– kort sagt er det et puslespil med rigtig mange brikker og algebra. 

  • Der gives derefter en belønning til den første miner som løser puslespillet

  • De verificerede transaktioner tilføjes til bitcoin blockchainen. Som det ligger i ordet er det en kæde af kasser med transaktionerne. Hvert tiende minut kommer en ny kasse på med transaktioner.

Jeg håber du har kunnet holde tungen lige i munden. Jeg forsøgte her at bygge ovenpå hele tiden. Hvis formatet giver mening, vil jeg fortsætte det her. De næste par gange skal vi tale de tekniske dele, da jeg mener man bør forstå de grundlæggende elementer i teknologien bag Bitcoin for at forstå værdien af den.

Har også tænkt på om jeg skal finde et navn til ’’søndagsbrevet’’, som primært skal handle om kryptovalutaer og Bitcoin. Bitcoin Sundays? måske. Kom gerne med et bud. 

Tak fordi du har læst og lyttet med. Jeg håber du har lært noget. 

I er mere end velkommen til at smide en kommentar eller skrive til mig. 

God søndag.

____________________________________________________________________________

Jeg er glad for at føje BlockFi til min korte liste over partnere. Jeg kører ikke annoncer på dette websted, men jeg anbefaler fra tid til anden nogle produkter, som jeg bruger selv. Blockfi har tre services. Du kan købe og sælge kryptovalutaer uden gebyr. Du kan tjene op til 8,6% i årlig rente på dine indestående cryptovalutaer. Ydermere kan du optage et lån med din cryptovaluta som sikkerhedsstillelse.

Benyt Blockfi og få 10 USD i velkomstbonus.

Jeg anbefaler yderligere at man benytter Coinbase til køb og salg af kryptovalutaer. Coinbase er en af de største kryptobørser i verden og har skabt en let tilgængelig og sømløs måde at anskaffe sig kryptovalutaer.

Benyt Coinbase of få 10 USD i velkomstbonus.


Du modtager PetesPerspektiv-brevet, fordi du aktivt har tilmeldt. Du er velkommen til at afmelde dig, hvis du ikke finder det værdifuldt.

Intet i denne e-mail er beregnet til at fungere som økonomisk rådgivning. Lav din egen research.

Discussion about this podcast